Omilon leverer tale og AI-teknologi, primært til sundhedssektoren, med fokus på løsninger, der skaber reel værdi for kunderne. Ligesom Omilon tror jeg på, at fremtidens løsninger findes i samspillet mellem mennesker og teknologi, særligt når det bruges til at løse komplekse samfundsudfordringer.
Som projektleder hos Omilon leder jeg både kundeprojekter for nogle af vores største danske kunder og interne projekter, der ofte strækker sig på tværs af landegrænser. Projekterne spænder fra udvikling og innovation til implementering, og jeg har ansvar for at drive dem fra idé til afslutning med fokus på fremdrift, kvalitet og varig værdi. Derudover vægter jeg læring højt i hvert projekt. Verden udvikler sig, og det vil jeg også.
Jeg samarbejder tæt med kunder, leverandører, udvikling, ledelse og salg og trives i krydsfeltet mellem flere fagområder. Jeg arbejder struktureret og kommercielt orienteret og anvender blandt andet MS Project, Jira og Confluence i det daglige. Jeg er PRINCE2-certificeret.
Nøgleopgaver: Ledelse af kundeprojekter i Danmark og interne projekter på tværs af landegrænser Sikring af fremdrift, kvalitet og kundetilfredshed Proaktiv kommunikation og tæt samarbejde med nøgleinteressenter Facilitator af interne og eksterne møder